sti:
Brugervejledning > Blanke vaske
Brugervejledning
BLANKE -MARMOR, GRANITEX OG GRANITVASKE
Tillykke med Deres nye bordplade fra Marmorline & Co. A/S. Brugervejledningen er en guide
til vedligeholdelse af Deres vaskebordplade, så De kan have glæde af den i mange år fremover.
VED MODTAGELSE
Varen
skal kontrolleres ved modtagelse. Synlige fragtskader skal anmeldes til vognmanden
og noteres på fragtbrevet eller modtagelse skal nægtes. Ved skjulte fragtskader skal modtageren
reklamere til transportøren inden 3 dage fra modtagelse. Ved underskrift ( ren kvittering )
accepteres varen som fejlfri og eventuelle erstatningskrav bortfalder.
Eventuelle fejl eller uoverensstemmelser ved pladens udformning og finish, skal
anmeldes til forhandleren inden montage. Såfremt vasken/bordpladen er monteret betragtes den som
godkendt. Evt. følgeomkostninger dækkes ikke.
VEDLIGEHOLD
Den daglige rengøring foretages med varmt vand og almindelige blide rengøringsmidler. Vi
anbefaler at polere vasken med Marmorline Plejevoks. Dette giver vasken en smuds- og kalkafvisende
overflade. Ved kalkaflejringer kan man bruge normale afkalkningsmidler, følg brugsanvisningen.
Undgå at anvende skurepulver, skuresvampe, kautiske rengøringsmidler til rengøring. Det vil skade
overfladen. Små / Fine ridser kan poleres væk med poleremaskine og autopasta og efterbehandles med
Plejevoks.
Produktet må ikke udsættes for stærk syre, ammoniak, afløbsrens, der indeholder kautisk soda,
hårfarven.ingsmiddel, klorin, m.m. Det kan have en afsmittende virkning.
Sorte / mørke farver er typisk mere sarte og skal behandles med omhu.
OBS: Varmvandstemperaturen må ikke overstige+ 65 C.
MONTERINGSVEJLEDNING
Check vaskebordpladen ( ved modtagelse ) for synlige fejl og mangler før monteringen.
Bordpladen skal altid bæres oprejst på langkanten. Alle møbler skal være opstillet i vatter,
vandret og i vinkel til hinanden.
Bordpladen vejer cirka 30 kg per meter i 60 cm dybe, for 25 mm bordplade tykkelse. Foretag
evt. yderligere tilretning inden pålægning. Møblerne må under ingen omstændigheder kunne nedbøjes.
Ved udskæringer i møbler, er det vigtigt at forstærke med f.eks. en stålskinne eller lignende.
Marmorline A/S anbefaler, at bruge ben under møblerne.
Bordpladen skal understøttes på hele anlægsfladen. Bordpladen kan monteres direkte på
møblerne med små silikone klatter. Hvis montering ikke finder sted straks efter modtagelsen, skal
vasken opbevares fladt, på en plan overflade, i emballagen, eller på et tæppeunderlag med
vaskebowlen opad.
GARANTI
Købelovens bestemmelser er gældende. Dog er garantiperioden udvidet til 5 år for
produktionsfejl. Der tages forbehold for skader opstået, som følge af normal slidtage,
monteringsfejl, rengøring og vedligehold.
Følgeomkostninger ved vaskebordplader, der er leveret under garanti dækkes ikke.
REPARATION
Mindre skader kan repareres. Henvend Dem til Deres køkken og bad forhandler.
* Udskriv brugervejledning - hent printer venlig udgave